Omsorgstandpleje

Nødbehandling uden for almindelig åbningstid.

Nødbehandling

Hvis en borger, der er visiteret til omsorgstandplejen, får brug for akut behandling, vil en tid blive tilbudt samme dag, hvis henvendelsen sker inden kl. 14.00.

Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag er der en kommunal tandklinik åben til kl. 16.00, fredag til kl. 15.00.

Udenfor de kommunale tandklinikkers åbningstider kan henvendelse om akut behandling ske til en af de praktiserende tandlæger i kommunen eller til Region Hovedstadens Tandlægevagt.

Gladsaxe Kommune betaler ikke for akut behandling hos praktiserende tandlæge på de tidspunkter, hvor de kommunale tandklinikker har åbent.

Region Hovedstadens Tandlægevagt
Tandlægevagten kan kontaktes på Akuttelefon 1813. Akuttelefonen 1813 rådgiver og vejleder om behandlingstilbud. Ved akutte tandskader bliver du henvist til nødvendig akut behandling.

Region Hovedstaden har tandlægevagt i København, Hillerød og på Bornholm. Du kan læse mere om Tandlægevagten i Region Hovedstaden på dette link.

Akut nødbehandlingsbehov uden for tandlægevagtens åbningstid
Hvis borgeren har et akut behov for tandbehandling, og der ikke er mulighed for at benytte en af de ovennævnte nødbehandlingsmuligheder, må borgerens egen læge eller vagtlægen tilkaldes.

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Tandplejeinformations nyhedsbrev

Brevkasse

'Spørg Johan' og få svar.